Farver, fællesskab, frivillige og rollen som far giver fast grund under fødderne

Mellem halvåbne bøtter af akrylmaling og staffelier svinger Mads Kjær malerrullen i raske strøg. Den indigoblå farve opsluger snart det hvide kanvas og omslutter okkergule, brune og røde farver. Lærredet er forvist til gulvet på Veteranhjem Midtjylland. Staffeli og regler om gyldne snit er nemlig ikke Mads Kjærs stil.

Mads Kjær var udsendt på hold syv til Afghanistan tilbage i 2009. En tid han ikke fortryder. Men tiden efterlod ekstra kilo i rygsækken, han nu må slæbe rundt på: PTSD og fysiske skader efter en påkørsel. Efter Mads Kjær kom hjem fra sin udsendelse, blev han ramt af depression og endte også med at søge tilflugt i stoffer en periode. I dag finder han i stedet lise i at male:

’Nu søger jeg tilflugt i penslen,’ forklarer Mads Kjær.

Han begyndte at male, efter han startede på et malerhold på Veteranhjem Midtjylland og fik mulighed for at hjælpe som assistent ved Peter Birk og malede sammen med Peter Birks i hans atelier i Grisk. Bag malerholdet står Inge Marie Kristensen, der blev frivillig på Veteranhjem Midtjylland for flere år siden:

’Jeg var tit gået forbi veteranhjemmet og ville gerne være frivillig. Og jeg tænkte, at det at male ville gøre noget godt for veteranerne. At male har en vidunderlig fordybelse, man er langt væk fra alt andet. Og koncentrationen og fordybelsen bag smitter. Her er altid ro, når vi maler,’ fortæller frivillig Inge Marie Kristensen.

Det var ikke hver eneste uge, Mads Kjær mødte op på malerholdet, men alligevel betød det meget for ham:

’Det var godt for mig at få et gøremål. Jeg dukkede måske ikke op hver onsdag, men jeg fandt ud af, at jeg kunne male mine følelser ud og slippe fri af tid og sted, hvis jeg bliver rastløs og får det skidt.’

Plads til at være far

Mads Kjær er kommet på veteranhjemmet i flere år. Blandt andet for at holde fast i fællesskabet med andre veteraner. Det kan nemlig noget helt særligt ifølge Mads Kjær:

’Når vi sidder sammen for eksempel omkring bålet, støtter vi hinanden. Vi forstår hinanden. Jeg fik engang et råd fra en anden veteran om at tage kolde bade, når rastløsheden dukker op. Derfor springer jeg tit i havet. Det hjælper mig virkelig, og det råd giver jeg videre til andre, jeg møder.’

Mads Kjær har været i flere behandlingsforløb for sin PTSD, men det er kunsten, fællesskabet med veteraner og ikke mindst hans fire børn på 2, 6, 8 og 12 år, der i høj grad giver ham fast grund under fødderne:

’Jeg føler faktisk, at jeg lever hver dag, når jeg vågner. Sådan var det ikke engang,’ fortæller Mads Kjær.

PTSD gør nogle gange hverdagens gøremål til en udfordring for veteraner som Mads Kjær, fordi PTSD’en nemt kan blive tricket. Derfor har han ofte sine børn med til aktiviteter på veteranhjemmet og andre steder målrettet veteraner:

’Når du er til juletræsfest eller andre arrangementer på veteranhjemmet eller på DIF’s sommerlejr, skal du hverken forklare eller forsvare dig. Hvis du har brug for at gå efter en halv time eller tage en pause efter fem minutter for den sags skyld, forstår alle. Her er tænkt over tingene, så vores PTSD ikke bliver tricket så nemt. Og så har jeg overskud til bare at være far,’ forklarer Mads Kjær og fortsætter:

’Tryghed er nøglen på veteranhjemmet. Her er jeg tryg, og derfor bliver jeg ved med at komme herud.’

For daglig leder af Veteranhjem Midtjylland Tanja Dahl Therkildsen handler hendes arbejde netop om at skabe trygge rammer for veteraner:

’Det er måske en floskel at sige, at vi gerne vil møde veteranerne, hvor de er, men jeg kan fornemme, om de har en god eller dårlig dag, og så ved jeg, hvordan jeg skal møde dem den dag. Om de kommer forbi fem minutter til en kop kaffe, eller de har behov for husly en periode, skal de føle sig hjemme, mens de er på veteranhjemmet. Veteranhjem Midtjylland er et hjem på vejen på vejen hjem,’ forklarer hun.

Stor respekt mellem frivillige og veteraner

Frivillige yder en stor indsats på veteranhjemmene og står blandt andet for at arrangere aktiviteter - alt fra malerhold, fisketure til ferielejre. En indsats, der ifølge Mads Kjær er værdsat blandt veteranerne:

’Jeg har stor respekt for de frivillige på veteranhjemmene. Deres indsats er beundringsværdig og betyder meget for os veteraner. Jeg har mærket en hånd på skulderen, når jeg har haft det svært, også de gange hvor jeg måske ikke var så modtagelig for hjælp.’

Mange vælger at blive frivillig på veteranhjemmene, fordi de har stor respekt for det, veteranerne har gjort og gennemgået. Inge Marie Kristensen er ingen undtagelse:

’Det er naturligt for mig være frivillig på veteranhjemmet. Min far var soldat og blev såret i 1943. Derfor har jeg haft soldaterlivet tæt inde på livet, og jeg ved, hvad soldater ofrer. Jeg synes, vi nogle gange glemmer det mod, de har udvist,’ beretter Inge Marie Kristensen.

De frivilliges indsats har gjort så stort indtryk på Mads Kjær, at han i dag selv er frivillig hos Kirkens Korshær, hvor han er mentor for to unge drenge.

Tak for indsatsen

Hvert år lægger hundredvis af veteraner og pårørende vejen forbi et af Fonden Danske Veteranshjems fem veteranhjem og SSOP’s sommerlejre:

’Hver dag yder vi en indsats for veteranerne, fordi de har ydet en indsats for os. Flagdagen er vigtig, fordi den er præget af højtidelighed. Den giver os rum til eftertænksomhed og reflektere over, hvad det er, de har gennemgået for os,’ forklarer daglig leder Tanja Dahl Therkildsen. Det er formanden for Fonden Danske Veteranhjem Christian Kurt Nielsen enig i:

’Vi udtrykker vores respekt ved, at vores døre altid er åbne for veteraner og deres pårørende. På flagdagen hylder og takker vi og hele Danmark veteranerne for deres indsats og mod.’