Veteranhjemmene
Fonden Danske Veteranhjem tager hånd om dig
Fonden Danske Veteranhjem er en almenvelgørende fond, som driver seks veteranhjem. Veteranhjemmene er placeret i Slagelse, København, Odense, Aarhus, Aalborg og Fredericia.
Fonden Danske Veteranhjems seks veteranhjem er fristeder for alle veteraner og deres pårørende – både de mange, som er er kommet styrket hjem fra en udsendelse for Danmark, men også for de veteraner, som har brug for hjælp og støtte.
Veteranhjemmene er ikke et behandlingshjem, men veteranhjemmene samarbejder og koordinerer med især Veterancentret, de respektive regionale og kommunale behandlingstilbud, samt private aktører.
Fonden Danske Veteranhjem drives professionelt af et sekretariat, men de seks veteranhjem drives af lokalforeninger, der på basis af frivillighed, værdighed og kammeratskab står for veteranhjemmenes daglige aktiviteter.
Hvert enkelt veteranhjem har endvidere en ansat leder, som har det socialfaglige ansvar på veteranhjemmet.
Nyheder
Vi søger leder til Veteranhjem Aalborg
29. Jan 2026Vil du stå i spidsen for et veteranhjem, hvor fællesskab, tryghed og respekt er omdrejningspunktet? Har du ledelseserfaring, stærke relationelle kompetencer og lyst til at gøre en konkret forskel for veteraner og deres pårørende? Så er du måske vores nye leder.
Læs mere
Fondens Veterankoncert 2025
08. Nov 2025Vil du være med til at hylde danske veteraner til smuk og bevægende musik?
Den 8. november inviterer Fonden Danske Veteranhjem til gratis Veterankoncert i Holmens Kirke for alle interesserede. Med din tilstedeværelse er du med til at hylde og anerkende veteraner og deres familier. Af hensyn til planlægning kan du tilmelde dig her - men du er også velkommen til blot at møde op.
Læs mere
Fondens Efterårstræf
15. Oct 2025Den 15. og 16. oktober inviterer vi til Fondens Efterårstræf på Kragerup Gods. Turen er gratis takket være Enid Ingemanns Fond, og er for børn, der kommer på vores veteranhjem, i fritidscaféerne og på Fondens Sommercamp. Derudover deltager op mod 10 frivillige ildsjæle, der driver fritidscaféerne på veteranhjemmene og har en tryg relation til børnene. Tilmeldingen er lukket.
Læs mere