Fonden Danske Veteranhjem's Re-union camp
Re-union campen varer 2 dage - fra lørdag til søndag i uge 44.
Fællesskab og samhørighed er en central del af Re-union campen, hvor børn og unge, der tidligere har deltaget på vores sommercamp, får mulighed for at gense hinanden og genopbygge de venskaber og relationer, de skabte under sommerens oplevelser. Re-union campen er et trygt rum, hvor deltagerne kan dele deres erfaringer og støtte hinanden i en atmosfære præget af forståelse og fællesskab.
Programmet bygger videre på de værdier og oplevelser, som børnene og de unge kender fra Sommercampen, og sikrer, at de fortsat får mulighed for at udvikle deres relationer og personlige kompetencer i trygge og støttende rammer.
Tak til vores støtter
Fonden Danske Veteranhjem's Re-union Campen, er blevet realiseret med støtte fra Veterancenterets feriepulje, og vi vil gerne rette en særlig tak til dem!